fbpx

YAG LASER

Hvad er Nd:YAG laser? 

Nd:YAG laser er det mest avancerede behandlingsredskab til karsprængninger i ansigt og på kroppen. Herudover er YAG-laser velegnet til behandling af diverse medfødte karknuder og kar-baserede pigmentforandringer i huden.

Hvordan virker Nd:YAG?

Laserlyset virker ved at blive optaget af blodets røde farvestof som opvarmes og derved ødelægger karvæggen.  Når karvæggen ødelægges, ophører blodtilstrømningen, og den røde misfarvning forsvinder. Huden omkring karret påvirkes ikke af behandlingen.

Moderne udstyr af høj kvalitet

Hos Kalos anvender vi det nyeste og mest moderne udstyr til laserbehandlinger. Behandlingerne udføres kun af specialuddannet personale, så du får den mest effektive behandling med de bedste resultater.

Hvem har glæde af behandling med Nd:YAG laser? 

Mænd og kvinder med karsprængninger, karknuder eller såkaldte `portvinspletter i ansigtet eller på kroppen kan med fordel få behandling med Nd:YAG laser. Deciderede åreknuder kan ikke fjernes med Nd:YAG laser..

Hvordan foregår behandlingen med Nd:YAG laser? 

Inden din første behandling skal du til en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores læger eller sygeplejerske, hvor du vil få grundig information om behandlingen. Du vil også få udleveret skriftligt materiale om behandlingen. Inden du bliver behandlet, tager vi fotos af området, så vi kan vise dig resultatet.

Selve behandlingen foregår ved at lyset og varmen fra laseren kortvarigt ledes ned gennem din hud. Behandling føles lidt som en elastik, der rammer huden, og der kan også føles lidt varme og stikkende smerter under behandlingen. Følelsen varierer meget fra person til person og afhænger bl.a. af området, der behandles.

Vigtig information

For at opnå det bedste resultat skal huden være så lys som muligt . Derfor frarådes solbadning eller solarium inden behandlingen. Der må heller ikke anvendes selvbruner eller spraytan 2 uger før behandling.

Hvornår kan jeg se resultatet af behandlingen?

Allerede efter første behandling kan der ses en tydelig reduktion af karsprængningerne. Vi anbefaler dog som regel 2-3 behandlinger for at få et optimalt resultat.

Er der bivirkninger ved behandlingen med Nd:YAG?

Det behandlede område kan være rødt og hævet i op til 1 døgn efter behandlingen, og der kan mærkes en let ru fornemmelse hen over karrene. Dette forsvinder i løbet af et par dage.
Der kan desuden opstå midlertidige mindre blå mærker i forbindelse med behandlingen som forsvinder inden for et par uger.

For at undgå pigmentforandringer, bør der anvendes solcreme med høj faktor under hele behandlingsperioden og i mindst 2 måneder efter den sidste behandling.

Er du i tvivl om hvorvidt YAG laser kan hjælpe på dine karsprængninger? Book tid til en gratis og uforpligtende konsultation, så vil vi vejlede dig.

Om os

Hos Kalos er vores filosofi at få det bedste frem hos vores kunder. Vi ønsker ikke at ændre på den måde du ser ud, men blot at fremhæve dine bedste egenskaber. Vi elsker at skabe naturlige resultater – og vi efterlever selv dette princip. De fleste af os ønsker at have et frisk udseende uden for mange rynker og løs hud. Der findes mange løsninger, og det er vigtigt for os, at finde en løsning, som passer dig, og hvor du får mest ud af behandlingen uden at se kunstig ud.

Andre behandlinger

Er du i tvivl om hvilken behandling der er rigtig for dig?

Vi tilbyder en lang række af behandlinger i klinikken – til ansigt og krop. Du kan læse om alle vores behandlinger ved at trykke på linket herunder.

Ellers er du altid velkommen til at komme forbi klinikken til en gratis og uforpligtende snak om behandlingsmulighederne.

×
Product added to cart

Ingen varer i kurven.