Hvad er filler?
Fra omkring midten af tyverne begynder de første alderstegn at blive synlige i ansigtet. De første tegn er fine linjer, og med tiden opstår der dybere rynker, og ansigtet taber sin naturlige fylde.
Filler kan bruges til at genoprette den tabte fylde og udjævne de fine linjer og rynker. Filler er en gelé bestående af vand og hyaluronsyre, der injiceres under huden med en tynd nål. Hyaluronsyre findes naturligt i huden, hvor det sørger for at binde væske og hjælper til at oprette hudens spændstighed. Filler-gelen indeholder også det lokalbedøvende middel Lidokain, der gør behandlingen mindre smertefuld og derved mere behagelig.
Fillers fås i forskellige konsistenser, der kan bruges i forskellige områder i ansigtet, herunder nasolabiale folder (linjer, der løber fra næsehjørnerne til mundens hjørner), marionettelinier (som løber fra hjørnerne af munden ned til hagen) og fine linier omkring læberne. Det kan også benyttes til af skabe mere fyldige læber og udfylde hulninger under øjet (også kaldet tåretrug eller tear trough).
Hos Kalos i København benytter vi FDA-godkendte fillers fra Belotero, Teosyal og Restylane og indsprøjtninger foretages kun af specialuddannede læger.
Hvem vil have gavn af Filler?
Fillers kan benyttes af de fleste. Hos unge kan fillers hjælpe med at fremhæve dele af ansigtet for eksempel ved læbeforstørrelse eller til at foretage mindre kosmetiske justeringer som vigende hage eller små ”bump” på næsen.
Hos den mere modne patient kan fillers desuden bruges til at genoprette den volumen, som naturligt forsvinder med alderen og til at give en bedre hudstruktur på hals og hænder.
Hos Kalos foretager vi følgende fillerbehandlinger:
- Fyldigere læber
- Nedadgående mundvige
- Naso-labial-furer
- Hage
- kindben
- kæbelinje
- Mørke rander under øjne
- Næse
- Hals og bryst
- Hænder; fylde og vitalitet til hænder
- Udfyldning af dybe rynker
Hvordan foregår en filler behandling?
Før du kan få foretaget en filler-behandling, skal du altid have foretaget en lovpligtig konsultation en af vores læger. Til forundersøgelsen bliver du informeret om behandlingen med filler, og om eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Du vil få optaget en fuld medicinsk journal for at sikre, at fillerbehandling er den bedste løsning for dig..
Der bliver også taget fotos, så det er muligt at se ændringerne af din behandling.Du vil have mulighed for at stille spørgsmål, og du er velkommen til at medbringe en bisidder til samtalen.
Efter første konsultation udleveres skriftligt materiale om behandlingen, og du skal herefter ifølge loven have mindst 48 times betænkningstid, før du kan blive behandlet med fillers.
Når du møder til behandling, tilbydes du i visse tilfælde en forbehandling med lokalbedøvende creme. Inden selve fillerbehandlingen afrenser vi din hud med sprit for at undgå infektioner. Herefter injiceres filler-gelen ind under huden ved hjælp af en fin nål eller cannula (en speciel type nål, som ikke er tilspidset i enden). Efter hver injektion masseres huden for at hjælpe med at fordele filler’en, så den ligger jævnt og glat under huden. Behandlingen tager typisk cirka 30 minutter.
Hvornår kan jeg se resultater af filler?
Du vil kunne se resultatet af filler-indsprøjtninger umiddelbart efter behandlingen.
Du har ikke noget nedetid, men det er meget almindeligt, at der kan komme lidt blå mærker og hævelser på injektionsstederne. Disse bivirkninger skulle forsvinde inden for et par dage til en uge. Du kan se mere fylde eller glattere hud øjeblikkeligt eller inden for et par dage, men det kan tage op til to uger, før hævelsen falder helt og det endelige resultat er synligt.
Hos Kalos tilbyder vi altid en gratis kontrol ca.14 dage efter din behandling.
Hvor længe varer resultatet?
Fillers kan vare i alt fra seks måneder til mere end et år afhængigt af, hvilken filler du får, hvor meget der indsprøjtes, og hvor hurtigt din krop nedbryder det. Efter to til tre fillerbehandlinger, varer effekten af filler længere.
Er der bivirkninger ved fillers?
Der kan være lidt ubehag ved selve behandlingen. De hyppigste bivirkninger er hævelse, rødme og blålig misfarvning omkring indstiksstedet. Disse bivirkninger forsvinder som regel i løbet af 2-3 dage. Hvis du lider af forkølelsessår, kan behandlingen fremprovokere et udbrud, og det kan derfor være hensigtsmæssigt, at du tager forebyggende medicin.
I sjældne tilfælde opstår der alvorlige komplikationer i forbindelse med fillerbehandling. Komplikationer kan opstå, hvis filleren ved en fejl injiceres ind i et blodkar.
For at minimere risikoen for bivirkninger scanner vi altid blodkarrene forud for fillerbehandlingen og indsprøjtningerne foretages alene af specialuddannede læger. Desuden kan vi behandle akut med hyaluronidase (som opløser filleren), hvis der opstår problemer.
Om os
Hos Kalos er vores filosofi at få det bedste frem hos vores kunder. Vi ønsker ikke at ændre på den måde du ser ud, men blot at fremhæve dine bedste egenskaber. Vi elsker at skabe naturlige resultater – og vi efterlever selv dette princip. De fleste af os ønsker at have et frisk udseende uden for mange rynker og løs hud. Der findes mange løsninger, og det er vigtigt for os, at finde en løsning, som passer dig, og hvor du får mest ud af behandlingen uden at se kunstig ud.
Andre behandlinger
Er du i tvivl om hvilken behandling der er rigtig for dig?
Vi tilbyder en lang række af behandlinger i klinikken – til ansigt og krop. Du kan læse om alle vores behandlinger ved at trykke på linket herunder.
Ellers er du altid velkommen til at komme forbi klinikken til en gratis og uforpligtende snak om behandlingsmulighederne.