fbpx

SkinPen behandling i København K

Hvad er Skin-Pen?

Skin-Pen kan behandle melasma (pigmentforandringer i huden), ar efter akne eller ar efter operationer. Metoden er effektiv og sikker.

Med Skin-Pen microneedling kan man opnå en smuk, naturlig og ensartet hudstruktur.

Skin-Pen er den første microneedling-maskine i verden, der er FDA godkendt med klinisk dokumenteret effekt.

Hvordan virker Skin-Pen?

Skin-Pen microneedling udsætter huden for kontrollerede mikroskader, i form af små hurtige stik med de mange nåle, der sidder på maskinen. Mikroskaderne stimulerer derefter kroppens naturlige helingsproces. Resultatet bliver en effektiv genopbygning af vævet, hvor den overordnede hudstruktur forbliver intakt men forbedret.

Hvem har gavn af behandling med Skin-Pen?

Skin-Pen er egnet til alle hudtyper og har dokumenteret virkning på melasma/pigmentforandringer, ar eller akne. Skin-Pen afhjælper desuden på fine linier.

Hvor mange behandlinger anbefales?

Vi anbefaler 3 behandlinger for at opnå det bedst mulige resultat. Optimalt skal behandlingerne foretages med ca. 1 måneds mellemrum.

Skin-Pen microneedling kan med fordel laves i kombination med en PRP-behandling – den berømte “Vampire Facial”.

Hvordan foregår en behandling?

Før du kan få foretaget en Skin-Pen behandling, skal du have foretaget en konsultation hos en af vores læger eller sygeplejersker.

Til forundersøgelsen får du optaget en medicinsk journal, og du bliver informeret om behandlingen. Du får samtidig en behandlingsplan, hvor vores specialuddannede læger og sygeplejersker vurderer, hvordan du får det bedste resultat.

Det anbefales at bruge lokalbedøvende creme forud for behandlingen. Den lokalbedøvende creme skal sidde ca. 20 – 30 min før start af behandlingen. Dermed mindskes muligt ubehag/ smerter under behandlingen.

Under behandlingen kan der mærkes små prik i huden.

Dybden af behandlingen justeres løbende da hudtykkelsen varierer i de forskellige områder af ansigtet og fra person til person. Behandlingen kan skræddersys til hvert enkelt ansigt, og derved opnås det bedst mulige resultat. En behandling af hele ansigtet tager ca. 30 minutter.

Du vil efter behandlingen få udleveret 2 cremer. Cremerne skal benyttes til efterbehandling af området på henholdsvis 1. og 2. dagen.

Er der bivirkninger forbundet med behandlingen?

Umiddelbart efter behandlingen kan huden føles varm og kan være let til moderat rød. Det kan sammenlignes med en lettere solskoldning.  Du kan forvente let rødmen i huden i yderligere 24-48 timer.

Efter behandlingen kan du opleve tørhed, ruhed, og stramninger i huden i det behandlende område. Kløe og let afskalning, ømhed og en let brændende fornemmelse kan også forekomme.

Alle ovennævnte symptomer er kortvarige og forsvinder uden yderligere komplikationer.

Der er ikke rapporteret væsentlige bivirkninger fra de personer, som har indgået i kliniske studier med Skin Pen microneedling.

Hvad er rynker?

Rynker er linjer og folder i huden. Rynker er en naturlig del af hudens aldring, men forværres af især solens stråler og rygning. Rynker findes I forskellige grader – fra fine linjer til dybe furer.

De fleste mennesker får begyndende rynker fra midten af 20erne, især rundt om øjnene og omkring munden, hvor man bruger sin ansigtsmimik meget. Der kommer desuden også rynker i hudområder, som ofte udsættes for solens stråler, som i ansigtet, hals, bryst, på arme og hænder.

Andre behandlinger

Er du i tvivl om hvilken behandling der er rigtig for dig?

Vi tilbyder en lang række af behandlinger der kan afhjælpe rynker og fine linjer. Du kan læse om alle vores behandlinger ved at trykke på linket herunder.

Ellers er du altid velkommen til at komme forbi klinikken til en gratis og uforpligtende snak om behandlingsmulighederne.

×
Product added to cart

Ingen varer i kurven.